Laksepremiere og kvote

28. april 2020


Den skønne forår har allerede budt på mange dejlige oplevelser langs fiskevandene. Vejret og forholdene fik mange medlemmer til at tage turen ud til åerne og førsøge sig med forårslaksen. Generelt har der været et godt laksefiskeri omkring premieren. Blot få dage efter premieren, kunne man igen gå næsten alene ved vandet. Flere medlemmer har tabt laks og lidt er der også landet på vores stykker. Formanden har selv været afsted 3 dage, dog uden laks på land - der blev observeret flere flotte fangster fra modsatte side åen. 


Allerede 14 dage efter premieren, er næste hele kvoten af storlaks lukket. Dog med lidt undtagelser fra de øvre stykker. 

Her er kort info om kvoteregler ift. Omme å

Pr. d. 28. april er første kvote på storlaks over 75 cm opfisket og vi må vente på at næste storlakskvote udløses d. 16. juni. Der er dog stadig mulighed - indtil andet fremgår af Skjern å Sammenslutningens hjemmeside - for at lande en laks over 75 cm. Det er tilfældet i Vorgod å og Omme å nedenfor Omme by (Simmelgård), hvor der lige nu d. 27. april er 7 laks over 75 cm på kvoten. Derudover er der yderligere 5 laks over 75 cm på den såkaldte B-kvote. B-kvoten dækker f.eks. vores vande ovenfor Omme by. Men hold dig altid orienteret på Skjern å Sammenslutningens hjemmeside omkring kvoter.

Knæk og bræk