|
Har du brug for en guide, eller har du spørgsmål til nogle af vores fiskevande, så kan AROS Fishing Guides hjælpe dig. AROS Fishing Guides er en gruppe af medlemmer, som har indvilliget i at støtte dig og andre medlemmer med at knække koden til et af foreningens fiskevande. Så hvis du har spørgsmål til et fiskevand så ræk endelig ud til en af vores guider for at høre, om vedkommende ikke kan hjælpe dig. Det kan også være, at I kan aftale en guidet tur til fiskevandet, hvis I kan finde et tidspunkt, som passer jer begge. Medlemmerne i AROS Fishing Guides kender et eller flere af vores fiskevande rigtig godt - men ikke nødvendigvis alle vandene. Du modtager derfor en mail fra foreningen mindst én gang om året med en opdateret liste over foreningen guider (inkl. kontaktoplysninger), og hvilke fiskevande den enkelte guide kan hjælpe med. Af hensyn til risiko for misbrug af kontaktoplysninger, så lægger vi ikke listen over guider her på hjemmesiden. Til dig som gerne vil være en del af AROS Fishing Guides Hvis du har et godt kendskab til et eller
flere af vores fiskevande, og du gerne vil hjælpe andre af foreningens medlemmer, så vil vi gerne opfordre dig til at blive skrevet på listen som AROS Fishing
Guide. Som guide er man ikke forpligtet til nogen bestemt slags guidning, men det forventes dog, at man besvarer de henvendelser (på telefon eller mail), som man modtager fra
medlemmerne. Du bestemmer altså selv, hvordan du vil hjælpe andre medlemmer. Som
guide kan man til enhver tid meddele AROS, at man ønskes fjernet fra listen. Hvis du har lyst til at være frivillig guide, så tryk på ”Bliv AROS Fishing
Guide”.
|
Hvis du vil vide mere eller har yderligere spørgsmål om AROS Fishing Guides, så kontakt Mikkel Nüssler fra bestyrelsen. |
