”Laksepræmiere” til Skjern Å for seniorerne

16. juni 2026 kl. 08:00

Den 16. juni frigives nummer 2 kvote på store laks i Skjern Å, så hvorfor skulle en af de store laks ikke tilfalde en af os. Derfor tager vi til Skjern Å på dagen, hvor de fleste andre er på arbejde, bortset fra et par entusiaster som har taget fri på dagen.

Jeg arrangerer opsamling og fælleskørsel, så vi kan mødes et eller andet sted ved åen. Det afhænger af antallet af tilmeldte og vejret. Vi skulle gerne være der nede kl. 8.00 til rundstykker, din medbragte kaffe og en lille en af de skarpe for at dulme nerverne. Derefter deler vi os ud på de forskellige strækninger, og mødes igen ved 12.30 tiden til de legendariske grillpølser med brød. Jeg tager også øl og vand med. Alt hvad du konsumerer, koster en 10’er stykket.

Husk at indløse Skjern Å kontingent på https://skjernaasam.dk/shop/skjern-aa-kontingent/

Husk også at sætte dig ind i regler omkring krogstørrelser og modhager ved Skjern Å og at tilmelde dig her på hjemmeside. 2-3 dage før afgang modtager du information via e-mail om opsamling og kørsel. Kørsel afregnes med chaufføren.

På den vidunderlige alderdommens vegne…

Mogens


Tilmelding (1 tilmeldt)

Dette arrangementer kræver tilmelding


Sikkerhed: Hvordan staver du til AROS?

Udfyldes hvis du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund - Gælder ikke for arrangementer



Tilbage til arrangementer

Klubaftener

Klubaftner/Fluebinding hver tirsdag på Gasværket, vi starter op i oktober og kører hele vinterhalvåret frem til sidste tirsdag i marts. Vores klubaftener er din mulighed for at mødes med andre medlemmer af AROS, til en hyggelig lystfiskersnak eller deltage i nogle af de forskellige aktiviteter der afholdes på disse klubaftener.

Typiske aktiviteter er:

  • Fluebinding
  • Foredrag
  • Kasteinstruktion

Bemærk, at der er visse tirsdage, hvor der ikke er klubaften - bl.a. fordi vi ikke råder over lokalet alle tirsdage. Det er derfor en god ide altid at holde sig opdateret via oversigten.

Klubaftener foregår på Gasværket, Byleddet 2, 8220 Brabrand