Forårsklargøring i Skjern å
11. april 2026 kl. 09:00
Så skal der gøres forårsklart ved Skjern å, og i den
forbindelse har vi brug for frivillige!
Hvis du kan deltage, så skriv til Mikkel Nüssler på mail (nussler@btech.au.dk), så han kan planlægge arbejdet i god tid. Mikkel kan også kontaktes på telefon 60 20 10 50.
Vi mødes traditionen tro ved Langagergård Hytten den 11. april kl. 9.00, hvor AROS byder på rundstykker og kaffe.
Vi skal have ryddet på Langagergård, Sdr. Felding, Sdr. Greenvej og på 119, så vi har brug for mindst 15 frivillige. Jeg håber, at du har mulighed for at give en hånd med.
Program for dagen (ca. tider):
Kl. 9.00: Vi mødes ved Langagergård Hytten, spiser rundstykker og fordeler de frivillige i grupper
Indtil kl.
12.30:
Arbejde langs åen
Kl. 12.30 –
13.00:
Vi mødes ved Langagergård Hytten og spiser frokost. Her planlægger vi sammen
resten af dagen.
Indtil kl.
17.00:
Arbejde langs åen
Kl. 17.00: Vi mødes ved Langagergård Hytten og pakker udstyr ned. Herefter kører vi til
Sdr. Felding, hvor AROS giver pizza
Hvis du har egnet værktøj til buskrydning såsom ørnenæb, buskrydder eller kædesav, så må du meget gerne medbringe dit eget grej.
HUSK: AROS dækker dine udgifter til transport med 3,94 kroner/km. (statens takster).
Med venlig AROS-hilsen!
Dette arrangementer kræver tilmelding
Tilbage til arrangementer
Klubaftener
Klubaftner/Fluebinding hver tirsdag på Gasværket, vi starter op i oktober og kører hele vinterhalvåret frem til sidste tirsdag i marts. Vores klubaftener er din mulighed for at mødes med andre medlemmer af AROS, til en hyggelig lystfiskersnak eller deltage i nogle af de forskellige aktiviteter der afholdes på disse klubaftener.
Typiske aktiviteter er:
- Fluebinding
- Foredrag
- Kasteinstruktion
Bemærk, at der er visse tirsdage, hvor der ikke er klubaften - bl.a. fordi vi ikke råder over lokalet alle tirsdage. Det er derfor en god ide altid at holde sig opdateret via oversigten.
Klubaftener foregår på Gasværket, Byleddet 2, 8220 Brabrand
