Seniortur til Karup/Haller Å
4. april 2024 kl. 08:00
Kære gamle gubber,
Så skal vi have indviet vores nye hytte og fiskevand i
Karup- og Haller å. Det gør vi torsdag d. 4. april, hvor vi skal fange
bækørreder i de to åer med orm, spinnere, woblere og fluer. Det skulle være
plads nok til os alle, da vi nu har 4,5 km fiskevand at sprede os ud på.
Vi mødes ved vores hytte kl. 8 til rundstykker, en af de
alkoholiske og jeres medbragte kaffe. Efter vi har hørt længe nok på hinandens
pral og løgnehistorier, fordeler vi os ud på de forskellige strækninger, og
mødes så igen ved 12.30 tiden til grillpølser med øl og vand. Prisen for
deltagelse er som sidste år; kr. 10 for hver del i spiser eller drikker. Jeg
har det hele med.
I skal melde jer til på https://lystfiskerforeningenaros.dk/arrangementer,
og et par dage før afgang, laver jeg en kørselsplan, så nogle af jer samler et
par andre lystfiskere op. Kørslen afregner I selv med chaufføren, og efter
statens nye takster, skal I samlet betale kr. 3,79 per km.
Stram line
Mogens
Dette arrangementer kræver tilmelding
Tilbage til arrangementer
Klubaftener
Klubaftner/Fluebinding hver tirsdag på Gasværket, vi starter op i oktober og kører hele vinterhalvåret frem til sidste tirsdag i april. Vores klubaftener er din mulighed for at mødes med andre medlemmer af AROS, til en hyggelig lystfiskersnak eller deltage i nogle af de forskellige aktiviteter der afholdes på disse klubaftener.
Typiske aktiviteter er:
- Fluebinding
- Foredrag
- Kasteinstruktion
Bemærk, at der er visse tirsdage, hvor der ikke er klubaften - bl.a. fordi vi ikke råder over lokalet alle tirsdage. Det er derfor en god ide altid at holde sig opdateret via oversigten.
Klubaftener foregår på Gasværket, Byleddet 2, 8220 Brabrand