Synkeliner

20. februar 2024 kl. 19:00

Synkeliner

Hvad sker der, når linen forsvinder ned under overfladen?

 

Tirsdag den 20.februar 2024 kl. 19.00

Det gamle gasværk, Byleddet 2, 8220 Brabrand

 

Lystfiskerforeningen AROS og FFFD Århus inviterer til foredrag ved Steen Krogh Nielsen,

hvor han vil komme ind på teorien: Hvad der sker, når en synkeline bevæger sig ned under overfladen.

 

Han skriver selv følgende:

Jeg har fisket med flue siden 1984, mest på kysten og i åer og elve efter laks, men i de første år også i åerne efter bækørred og stalling. Jeg har en uddannelse som fysiker, og efter en tur til Gaula i juni 2017 med meget høj vandføring besluttede jeg at anvende noget af den fysik, jeg havde lært på universitetet, til at undersøge teoretisk hvad der egentlig sker under vandets overflade, når man har kastet sin synkeline tværs over elven. Problemet er, at man for det meste er overladt, til hvad man tror og har erfaret eller læst sig til – og der er forskellige opfattelser af, hvad der sker.

 

Resultatet er et computerprogram, som kan beregne, hvordan linen og fluen bevæger sig i vandet. Tilbage i 2020 skrev jeg en artikel til Fluefisker om arbejdet med at modellere linens bevægelse, og siden da er programmet blevet udvidet med en model af selve fluens bevægelse, som bl.a. er afhængig af fluens opbygning og vægt. Det er resultaterne af det arbejde, som er emnet for foredraget.

 

Højt eller dybt – hvad betyder linen og fluen?

 

Hen over sæsonen ændres kravene til, hvordan man skal fiske for at få det forjættede hug af en laks. Dybt i det tidlige forår, lige under eller helt oppe i overfladen om sommeren.

 

Baseret på en computermodel af linens og fluens gang i vandet vil jeg i dette foredrag se på forskellige faktorer, som påvirker hvordan fluen præsenteres for fisken.

 

Jeg kommer ind på fluelinens opbygning, baglinen, betydning af kastevinklen, vægtbelastning af fluen og selve fluens opbygning.

 

Det gamle gasværk, Byleddet 2, 8220 Brabrand

Lystfiskerforeningen AROS – Google Maps

Af hensyn til indkøb af øl og vand, samt mængden af kaffe der skal brygges, skal der tilmeldes på AROS,s hjemmeside.



Tilmelding (52 tilmeldt)

Dette arrangementer kræver tilmelding


Sikkerhed: Hvordan staver du til AROS?

Udfyldes hvis du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund - Gælder ikke for arrangementer



Tilbage til arrangementer

Klubaftener

Klubaftner/Fluebinding hver tirsdag på Gasværket, vi starter op i oktober og kører hele vinterhalvåret frem til sidste tirsdag i april. Vores klubaftener er din mulighed for at mødes med andre medlemmer af AROS, til en hyggelig lystfiskersnak eller deltage i nogle af de forskellige aktiviteter der afholdes på disse klubaftener.

Typiske aktiviteter er:

  • Fluebinding
  • Foredrag
  • Kasteinstruktion

Bemærk, at der er visse tirsdage, hvor der ikke er klubaften - bl.a. fordi vi ikke råder over lokalet alle tirsdage. Det er derfor en god ide altid at holde sig opdateret via oversigten.

Klubaftener foregår på Gasværket, Byleddet 2, 8220 Brabrand