Efter at have mistet en blank laks d. 16. april, var der lagt op til ekstra opmærksomt fiskeri om fredagen d. 17. april. Jeg gik over stykket nedstrøms Langager (Herning vand) fra morgenstunden, men mærkede ikke noget. Derfor skiftede jeg fra en lille gul zonkerflue til en Munkerflue m. 2 kugler og startede forfra på stykket. Munkerfluen kan flytte noget vand og er helt anderledes en en almindelig zonkerflue.
På den sidste del af stykket ligger en stor pool som afsluttes af en fin nakke.
På nakken og midt i åen forgriber en blank og sur hanlaks sig uden nåde på fluen.
Jeg holdt fisken meget kontant og var straks nede på siden af den for at lægge pres på den nedefra.
Længere nedstrøms var der en strækning, hvor jeg ikke kunne følge laksen så min strategi var at tvinge den til at svømme op ad åen.
Det lykkedes og fisken gik tungt og dybt langs egen kant og med stangen ud over åen fulgte jeg den opover. Jeg formåede at styre den uden om udhængende pilekrat og få den op i selve poolen.
Næste udfordring var at finde et sted at lande fisken da der var langt over en meter ned til vandoverfladen.
Så jeg fik bakset fisken hele vejen op igennem poolen og fandt en lille lille "strand" hvor der lige kunne ligge en halv laks.
Efter lidt kæmperi fik jeg laksen lagt ind på siden af den lille "strand" og kunne selv lande den med et greb om halen.
Da fisken var på land blev jeg saluteret af en medfisker på den anden side af åen.

Det var en fuldstændig blank laks med løse skæl - 93 cm og 7 kg.
Efter lidt jubel gik den lange og sødmefuld travetur med laksen på nakken op til vores hytte v. Langager, hvor medfiskere kom for at lykønske og skåle i en kold øl.
På min jakke hænger der stadig sølvblanke skæl til minde om en skøn premierelaks.
Da jeg kom hjem lugtede jeg som en rigtig laksefisker skal lugte - af sved, lakseslim og røg (fra indlevering af laksen på røgeriet i Hovedgård).